DcH Bjerringbro

HUNDETRÆNING FOR ALLE!Dch Bjerringbro

DcH Bjerringbro er en lokalforening under Danmarks civile Hundeførerforening. Foreningen er for alle, der gerne vil træne med sine hunde. Hvad enten du er interesseret i træningen primært for at være i selskab med andre, der deler din interesse i hunde, og du gerne vil lære lidt basal lydighedstræning, eller du har lyst til seriøst at gå op i træningen og deltage i konkurrencer med høje ambitioner, så er DcH Bjerringbro stedet for dig og din hund.
DcH Bjerringbro tilbyder en række forskellige træningsmuligheder bl.a. hvalpehold, lydighedshold fra D til A/E-klassen, Agility samt Rally O. Foreningen arrangerer også konkurrencer, foredrag og fester.
Holdene træner én gang om ugen. I sommerhalvåret ligger træningen på hverdagsaftener, mens træningen i vinterhalvåret ligger i weekenderne.  Der er træningen året rundt, dog er der ikke træning på de sædvanlige hold i sommer—og juleferien. I sommerferien i juli vil der typisk blive taget initiativ til fællestræning på tværs af hold én gang om ugen.
Vi tilbyder træning til hunde uanset alder fra de 8 uger gamle hvalpe til de aldrende pensionister. Eneste krav er, at din hund er vaccineret, samt at den er dækket af en almindelig hundeansvarsforsikring.

DcH Bjerringbro tilbyder dog ikke træning til de 13 hunderacer, der jf Hundeloven, er karakteriseret som farlige hunde. Heller ikke blandinger af disse racer kan modtage træning hos os. Læs mere her.

Vi ses på Borrevej 46, 8850 Bjerringbro

Comments are closed